Aktiviter

se dem her

MOONJAM i Polyfonen

Kalender 09.11.2024

Moonjam opstod i kølvandet på Sneakers; Morten Kærså havde endnu et hav af sange der skulle ud i livet, og allerede i 1984 begyndte Moonjam at optræde rundt omkring i det københavnske bymiljø – debuten er vistnok til pinsekarnevallet, hvor bandet spillede tre aftener i træk nede foran Mortens legendariske lejlighed i Skt Peders Stræde.

Gaden, Strassen, med lejligheden i nummer 30, som i den grad satte rammerne om Sneakers-universet, blev også Moonjams udgangspunkt. Morten blev i nummer 30, indtil politiet bogstaveligt talt bar ham ud, to år senere; der skulle byfornyes, hovedkvarteret skulle rives ned!

Så jo, Moonjam har faktisk 40-års jubilæum som live-band i 2024!

Sidenhen er det gået for vildt derud af; fra det første album i 1987, med titler som Ticket to Peace, og ja, Sarai… – over De blå bjerge, Østen for solen, med Shaida gennem ild Vand – med tasken fuld af Saxophonesongs, til bryllup med Annabella på en Midsommernat – på eventyr i Thailand med det engelsksprogede Raining in Asia-album, hånd i hånd med Belisa og alle de andre engle, der stadig spørger, hvor blev mon Sui af…

Men Sui og Skt Peders engle er altid med. Historiens vingesus er fyldt med sange og melodier, der når dig i nuet – og når man tager med Morten og Moonjam, kan man rejse i tiden…

I 2022, blev Moonjam sluppet fri fra det ufrivillige kollektive fængsel – som alle vist stadig kan tænke tilbage på med sælsomme mindelser – og siden da, har Moonjam-firkløveret, med Bobby Ricketts, Rasmus Kærså, Maibrit Olesen og Morten Kærså været på en sand optur – der er blevet koncerteret OVERALT, en kalender fyldt til randen med en sprudlende blanding af koncerter i alle størrelser.

I 2024 er Moonjam SÅ klar! – med næsten to års fintuning af firkløveret… SÅ klar til at fejre 40 år som live-band OVERALT igen – sammen med DIG, på Anniversary-Tour-Twentyfour 

Spisning starter kl. 18.00

Koncerten starter kl. 20:00

Dørene til Foyeren åbner kl. 17:00 – Her er der mulighed for at købe drikkevarer i vores hyggelige bar.

Pris: 720 kr. inklusiv middag/buffet

Pris: 420 kr. uden middag/buffet

Priserne er inkl. billetgebyr

Vær opmærksom på, at du kan komme til at dele bord med andre gæster.

Billetter købes på Polyfonen.dk 

Book/Bestil/Køb

Foto af Moonjam

Adresse: Arnbjergalle 2, 6800, Varde
Dato: lørdag, november 9, 2024, 20:00:00
E-mail: kontakt@polyfonen.dk
Web: https://polyfonen.dk/